Bliv en del af frivilligfællesskabet i Gladsaxe Handicaptilbud
Lige muligheder for at leve et godt liv
I Gladsaxe Handicaptilbud arbejder vi for, at mennesker med handicap skal have lige muligheder for at leve et godt liv. Derfor arbejder vi også strategisk med civilsamfundsinddragelse og bygger bro mellem civilsamfundet, foreningslivet, lokale virksomheder, pårørende og den kommunale arena.
Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan bruge og udvikle deres kompetencer i civilsamfundsfællesskaber med henblik på at fremme et aktivt medborgerskab, skabe inklusion og modvirke social isolation.
Alle frivillig kan føle sig trygge
På området er der ansat en civilsamfundskoordinator, som bidrager til, at alle frivillige føler sig trygge, og bliver matchet op i forhold til interesse.
Vores frivillige arbejder sammen for at skabe en positiv indvirkning på vores samfund og skabe et rum, hvor alle stemmer bliver hørt og værdsat. Vi tror på, at mangfoldighed er kernen i innovation og styrken i et fællesskab.
Så hvis du har lyst til at være frivillig og dele dine talenter, ideer og tid med os, vil det glæde os at have dig med i vores team.
Vi tror på, at din unikke baggrund og perspektiv vil berige vores fællesskab og bidrage til vores fælles mål. Vi tror også på, at frivilligindsatserne bliver mere bæredygtige, når de frivillige selv er med ved tegnebrættet. Derfor inviterer civilsamfundskoordinator til en indledende samtale, hvor I kan tale om, hvordan vi får dine interesser i spil.
Kontakt civilsamfundskoordinator, hvis du vil være frivillig eller vide mere. Se kontaktinformation nederst på denne side.
Hvad kunne jeg fx bidrage med?
Nedenfor er nogle bud på frivilligindsatser:
- It-hjælp til borgere som bor på botilbud (Buddinge/Bagsværd)
- Aktivitetsfrivillig
Gå ture, spille brætspil, banko, lave madlavning, krea, højtlæsning m.m. - Innovationsfrivillig
Brænder du for at skabe pop up events for mennesker med handicap, så er muligheden der for det her i Gladsaxe Handicaptilbud i samarbejde med Civilsamfundskoordinator. - Frivilligindsatser i lokalsamfundet
Opgaverne er forskellige fra sted til sted. Nogle søger en fast ugentlig frivillig, der vil hjælpe med forskellige praktiske gøremål, andre søger frivillige til eksempelvis Søborg Natten, Made in Gladsaxe, og andre initiativer fra byforeningen. - Eventfrivillig
Hvis man har meget lidt eller ingen erfaring som frivillig, er eventfrivillighed et godt sted at starte. Som eventfrivillig er der en mildere grad af ansvar, og det kan være en rar fornemmelse, når man skal prøve noget nyt. Som eventfrivillig har man også mulighed for at være frivillig sammen med nogle, man kender, da eventfrivillighed er en gruppeindsats.
Særligt ift. eventfrivillige
Vi har bevidst valgt, at man er eventfrivillige i fire timer ad gangen. Erfaring viser, at det er et passende antal timer at være frivillig uden at gå lav på energi.
Derudover er der mulighed for at trække sig, hvis man kan mærke, at man har behov for det.
Gladsaxe Handicaptilbud er en samlet organisation i Gladsaxe Kommune for ca. 250 voksne med et fysisk og/eller psykisk handicap, som hver især er helt fantastiske og livsbekræftende personligheder.
Nogle bor i botilbud i Bagsværd eller på Kellersvej i Buddinge, og andre bor i egen bolig i Gladsaxe eller omegnskommunerne.
I dagtimerne kommer mange af borgerne i beskæftigelses- eller aktivitets- og samværstilbud på Kellersvej, og området summer af liv og glade mennesker.
Se mere på Gladsaxe Handicaptilbuds hjemmesider.
Frivilligevents i nærmeste fremtid
23. april - Vi spiser sammen
Vi støtter op om Folkebevægelsen mod ensomhed og deres kampagne om kampen mod ensomhed i det danske samfund. Derfor inviterer vi lokalsamfundet til fællesspisning.
Opgaver som frivillig
Opstille borde, dække op, uddele mad og rydde af.
Hvor og hvornår?
Salen på Kellersvej 14.
Tirsdag 23. april kl. 17-21.
Tilmeld dig som frivillig senest 18. april
Copenhagen Marathon
I samarbejde med Sparta løbeklub skal vi være frivillige ved dette års Copenhagen Marathon.
Opgaver som frivillig
Hjælpe med at holde start- og slutområdet fint og pænt. Du får aftensmad til arrangementet.
Hvor og hvornår?
Vi mødes på Trianglen Station.
5. maj kl. 14.30 - 18.30.
Tilmeld dig som frivillig senest 18. april
27. april - Restaurantaften
I samarbejde med Slotscaféen arrangeres en aften, hvor gæster har mulighed for at opleve "Fine Dining" til en overkommelig pris.
Opgaver som frivillig
Opstille borde, dække op, servere, hjælpe i køkkenet og rydde af.
Hvor og hvornår?
Slotscaféen, Kellersvej 14.
Lørdag 27. april kl. 16-21.
Mere information følger om nedenstående events:
20. maj - Royal Run
25. maj - Klargøringsdag på Kellersvej inden indvielse
7. juni - Sommerballetten i Gentofte
9. juni - Sej, Sund og Sikker i Gentofte
10. juni - Indvielse af Kellersvejområdet
12. juni - Fællesspisning i Gentofte
16. juni - Em i fodbold - Danmarks første kamp
20. juni - Copenhell
18. august - PostNord Danmark rundt
21. august - Kultur der Dur
24. august - Gladsaxedag
7. september - Restaurantaften
5. november - Danmark spiser sammen
14. november - Fællesspisning i Gentofte