Det kan du få hjælp til i Ungeenheden
Med et fritidsjob får du mulighed for at undersøge forskellige brancher og måske blive inspireret til at vælge uddannelsesvej. En tidlig start på arbejdsmarkedet kan understøtte velbegrundede valg i forhold til uddannelse og arbejdsliv. I Ungeenheden kan unge mellem 13 – 18 år få hjælp til at finde et fritidsjob.
Du kan henvende dig til Ungeenheden, hvis du har brug for hjælp til at skrive jobansøgninger, udarbejde et CV eller har andre spørgsmål om alt fra løn til arbejdsmiljøregler til NemKonto.
Hvor meget kan jeg tjene?
Du kan læse mere om unges lønsatser på jobpatruljen.dk
Hvis du står i en svær situation, kan Ungeenheden hjælpe dig med at få en individuel rådgivning ud fra dine behov. Vi kan fortælle dig om de mange forskellige steder, hvor du kan få hjælp til at tackle de udfordringer du står med.
På vores side om Sundhed og sygdom kan du få et overblik hvilke tilbud vi kan tilbyde dig
Rusmiddelcenteret
Rusmiddelcenteret er et gratis tilbud til dig, som har problemer med alkohol eller stoffer, og dig som er pårørende. I Rusmiddelcenteret arbejder mange forskellige fagligheder sammen om at sammensætte et tilbud efter netop dine behov. Du er garanteret behandling inden for 14 dage efter din henvendelse.
Du kan ringe helt anonymt på telefonnummer 39 57 39 00 alle hverdage kl. 9-14.
På Rusmiddelcentrets hjemmeside kan du læse mere om hvordan du kan få mere hjælp.
Gladsaxe Kommunes Ungeenhed råder over et korps af frivillige mentorer, der alle er forskellige, men dog har dét til fælles, at de har en masse livserfaring og overskud. Derudover brænder de for at hjælpe et ungt menneske videre i livet.
En frivillig mentor er en erfaren person, der tilbyder at støtte dig i en svær periode. En mentor er en, der har tid, lyst og overskud til at lytte, rådgive og hjælpe dig videre.