Tilmeldingen til årets udgave af Gladsaxes helt store festfyrværkeri af kultur- og foreningsliv, politik og koncerter åbner formelt 1. marts 2024, men du kan allerede nu læse mere og tilmelde den aktør, du repræsenterer.
Fredag 1. marts 2024 åbner vi formelt for tilmeldingen til årets udgave af Gladsaxedagen, når vi samtidig sender invitationer til sidste års deltagere.
Allerede fra onsdag 28. februar 2024 har vi dog åbnet for tilmeldingsformularerne her på siden, så du kan tilmelde dig med det samme, hvis du repræsenterer en af de omkring 100 lokale foreninger, en af de lokale politiske vælgerforeninger, en ekstern aktør som politi eller beredskab, en kommunal afdeling eller institution eller ønsker at deltage med din foodtruck/madbod for at sælge mad og drikke på dagen.
Vi ser frem til en masse tilmeldinger fra alle jer, der gerne vil være med til at skabe endnu en glimrende Gladsaxedag med foreningsliv, kultur, politisk debat, lækker mad og drikke og meget mere.
Der er åbent for tilmeldinger helt frem til 1. maj 2024.
Læs mere om de forskellige typer af aktører og find tilmeldingsformularer her