Seniorrådet i Gladsaxe inviterer 6. maj 2024 til foredrag med Jørn Henrik Olsen om ensomhedens sorg og hvordan man finder fornyet livsglæde og livsmod.
Tab og adskillelse kan åbne vejen til et liv i ensomhedens sorg. Som mennesker kan vi blive ramt alvorligt og dybt, når vi mister én, vi måske netop ikke kan tåle at miste. Mange kender fra deres eget liv til, hvordan livsglæden svinder ind.
Seniorrådet i Gladsaxe inviterer derfor til gratis foredrag mandag 6. maj 2024 kl. 17-18.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg.
Med foredraget giver Jørn Henrik Olsen mange gode idéer og tankeredskaber til at give plads til både glæden og modet, så ensomhedens sorg bliver brudt og tavshedens mørke bliver reduceret.
Kom gratis med
Tilmeld dig gratis senest 1. maj 2024 på mail til [email protected]
Du kan også møde personligt op i rådhusets forhal onsdag 17. april 2024 kl. 10-14 eller torsdag 18. april 2024 kl. 10-18.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.