Gladsaxebilleder viser stort set alle aspekter af borgernes liv fra vugge til grav gennem mere end 100 år. Her er fotografier fra dåb, børnehaver, skoler, fritidsfornøjelser, arbejdsliv, vielse, og hvad livet ellers byder på fra start til slut.
Få hjælp og vejledning herunder, eller gå direkte til databasen - så åbner et nyt vindue med en søgeside, og du er i gang.
Vejledning
Fotografer
Salg?
Gladsaxe Byarkiv skal ikke tjene penge på Gladsaxebilleder. Billederne er doneret af både private og professionelle fotografer med henblik på at de skal komme andre til gode. Langt de fleste billeder kan derfor downloades i jpg-formatet, som dækker de fleste menneskers behov for at kunne se billederne på en skærm, eller eventuelt printe dem ud på fotopapir.
Hvor fotografen har forbeholdt sig ophavsret, skal dette naturligvis respekteres. Fra Gladsaxe Byarkivs side har vi forsynet disse billeder med vandmærke, sådan at de ikke kan downloades, og sådan at de, hvis de alligevel bliver brugt i én eller anden sammenhæng for eksempel ved screen dump, stadig vil blive vist med det vandmærke, der signalerer, at brugeren er ude i noget ulovligt.
Er der behov for at få et billede i en højere opløsning til for eksempel bogudgivelser, kontakt da Gladsaxe Byarkivs Lokalhistoriske Afdeling på telefon 39 57 61 01 eller skriv til [email protected]. Vi plejer at finde en løsning, stadig i det omfang, vi har fotografernes tilsagn.